KFUM Vordingborg Gruppe

Junior

4. – 5. klasse – mødes hver torsdag fra 18:00-20:00

Når man bliver Junior, tager man for alvor hul på spejderlivet. Det er nu, at man bl.a. lærer at håndtere en økse og rejse et telt alene. Man begynder at lære at klare sig selv. 

Som Junior får man mere ansvar end før. Man begynder at være opdelt i patruljer, hvor der findes en patruljeleder og assistent blandt spejderne. I patruljen løser de deres opgaver i fællesskab, med hjælp fra lederne. 

Nu kan du tage på større lejre, vildere ture og få endnu mere ansvar. Som junior lærer du mere om hvordan man er sammen i patruljen, og hvordan man leder en patrulje. Du kan lære at gå med kort og kompas, at slå telt op på rekordtid og binde komplicerede knob. Måske er det nu, i får lov at være længere oppe på sommerlejren, eller nu i skal ud på den lange hike.

Når du er junior og fyldt 12 år kan du deltage på PL/PA kurser. På kurset får du undervisning og træning, som gør dig til en bedre leder og samtidig møde nye spejdervenner. Det er distrikterne, der arrangerer PL/PA kurserne, og du kan typisk læse mere om dem ved at spørge din leder.